Jonathan æble
Jonathan er et Amerikansk æble fra begyndelsen af 1800'erne. Det stammer fra Ulster County, New York. Jonathan har været det sjette mest solgte æble i USA. Det er også kendt som forældersort til mange kendte æblesorter, som f. eks. Jonagold.
Træet vokser middelkraftigt. Få æbler kan have en enkelt plet af kræft. Der ses ikke æbleøjeplet på æblerne.
Jonathan æbler er middelstore med tendens til at blive mindre på ældre træer. Grundfarven er grønlig-gul til gul, dækfarven er lys brunrød som ved afpudsning kan blive skinnende rød. Kødet er hvidt med gulliggrønt skær, det er skørt, fast og tæt, ikke meget saftigt, men har en behagelig sødlig aroma.
Et godt spiseæble fra oktober, der høstes midt i oktober og kan gemmes til ud på foråret.
Æblet kan forveksles med Berner Rosenæble og Spartan.